Fra patient til platform

Jeg hedder Lars-Bo Sølvquist og til dagligt arbejder jeg med professionel kommunikation og coaching. Derudover dækker mit CV intet der har med mave-tarm problemer at gøre.

Siden 2004 har jeg levet med alvorlige mave-tarmproblemer og været igennem stort set hele systemet: egen læge, gastroenheder, indlæggelser, medicin, diætister, psykologer og alternative behandlere.

I 2023 nåede jeg et punkt, hvor frustration blev til handling.

Jeg oprettede Facebook-gruppen “Os der døjer med maveproblemer” – et fællesskab skabt af patienter, for patienter.

I dag tæller gruppen 30.000+ medlemmer, 3-400 kommentarer dagligt og gennemsnitligt 10-15 opslag fra brugerne med daglig vidensdeling, hundredevis af kommentarer og nye medlemmer hver eneste dag.

Tallene taler deres eget sprog:

  • Størstedelen oplever utilfredsstillende udredningsforløb

  • Mange savner overblik, retning og reelle alternativer

  • Næsten halvdelen efterspørger en second opinion – men møder barrierer

Colonx er skabt for at samle viden, erfaring og handlemuligheder ét sted.

Ikke som erstatning for sundhedssystemet – men som et supplement, der giver dig bedre forudsætninger for at navigere i det.

Derudover står jeg bag Colonx – Danmarks mave-tarm-webinarer bestående af fire årlige begivenheder:

De 4 Årstider.

Colonx handler ikke om symptomer alene.

Det handler om forståelse, sundhed, kostomlægning, vægttab, mindset, valg og fællesskab.


Se med næste gang der er webinar 🇩🇰
Maveproblemer rammer mere end 1 million danskere, og IBS er en af de mest udbredte diagnoser. Tilmeld dig facebook-gruppen "Os der døjer med maveproblemer"  eller deltag i vores gratis onlinewebinarer.

Gør som 36.791 andre
Bliv en del af Danmarks største Facebook-gruppe for mennesker med mave-tarmproblemer ❤️